|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 23-05-2018 Hvis Grønland river sig løs KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Tirsdag d 24. april 2018 gik Grønland til valg – regeringspartiet Siumut kunne kalde sig valgets sejrherre, men måtte se en tilbagegang i stemmerne siden sidste valg. I begyndelsen af maj havde landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut så dannet sin nye koalitionsregering. Men hvad gik forud? Hvad var det, grønlænderne ved valget tog stilling til? Hvad betyder det for forholdet mellem de to dele af rigsfællesskabet? Der er rigtigt mange spørgsmål – og langt de fleste af dem kan man få besvaret ved at læse Martin Breums bog. I Danmark er der stærke kræfter, der arbejder på at holde sammen på rigsfællesskabet. At den danske regering i 2017 placerede udviklingen i Arktis blandt de fem vigtigste prioriteter for Danmarks udenrigs – og sikkerhedspolitik, taler sit tydelige sprog. Det gør Martin Breum opmærksom på, samtidigt med, at han pointerer, at der i Grønland til gengæld ingen tvivl er: Løsrivelsen vil komme, det er ’bare’ et spørgsmål om, hvor hurtigt det skal gå. Breums ærinde med bogen er at dele sin viden og indsigt i forholdene på Grønland og i forholdet mellem Grønland og Danmark, sådan at flere kan deltage i diskussionerne om rigsfællesskabet, og så udvekslingerne mellem befolkningerne kan blive så givende som muligt, som han formulerer det. En del af problemerne mellem de to dele af rigsfællesskabet ligger nemlig i dansk uvidenhed om grønlandske forhold, mener landsstyreformand Kim Kielsen, og som et eksempel fortæller han Martin Breum, at han har oplevet, at det kommer bag på danskere, at man ikke kan køre i tog eller bil fra den ene by til den anden – det går først op for dem, når de kommer herop, siger han. Selvstyreloven giver helt klart mulighed for Grønlands løsrivelse fra rigsfællesskabet, men det er et omdrejningspunkt for store dele af Martin Breums bog, at der er stor uenighed om betingelser og vilkår. Det er direkte spændende og dramatisk at læse om, at Grønlands Landsting i november 2016 bemyndigede landsstyret til at nedsætte en forfatningskommission, der skal fremlægge forslag til en forfatning for et selvstændigt Grønland. Hvad nu med forholdet til den danske grundlov? Bare et enkelt eksempel: i Danmark anser vi ejendomsret til jord for en selvfølge, men sådan er det ikke i Grønland, og i forarbejdet (”manualen”) til den nye forfatning hedder det udtrykkeligt: ”Folket i Grønland besidder en kollektiv ejendomsret til land. Det er ikke muligt at have privat ejendomsret til land, men alene brugsret……”. Hvad med udenrigspolitikken? Det allermest kontroversielle spørgsmål er, om Grønlands forfatning skal holde sig inden for den danske grundlov eller ej. En forfatning, der giver de grønlandske politikere magt udover den danske grundlov ’vil virke som en hajfinne på vej til børnebassinet’, som Breum formulerer det, for betyder selvstændighed ikke netop, at den danske grundlov ikke mere vil gælde? Hvert eneste af disse problemer tager han fat i sammen med et væld af politikere og forskere på Grønland og i Danmark. En af dem er naturligvis den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut. Han giver overfor Martin Breum udtryk for en pragmatisk holdning og mener, at inden selvstændigheden skal der styr på, hvad der skal ske med landets sikkerhed – indtægterne skal på plads, og mange flere skal have en uddannelse. Helt modsat Kim Kielsen står Vittus Qujaukitsoq – oprindelig partifælle med Kielsen, men nu leder og stifter af partiet Nunatta Qitornai. Han argumenterer for fuld selvstændighed – og det kan kun gå for langsomt. Hans tanke var, at arbejdet med en grønlandsk forfatning kunne være afsluttet i 2021, sådan at selvstændigheden dermed kunne være en kendsgerning i 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland. Qujaukitsoq har givet udtryk for mistillid til Danmark, som han mener har manipuleret med Grønland og misforvaltet grønlandske interesser. Men hvad mener så danske politikere? Det viser sig, at Mette Frederiksen går ganske langt i sin sympati for Grønlands ønske om selvstændighed og hun lufter overfor Martin Breum muligheden af en fælles dansk-grønlandsk undersøgelse af, hvilke fejl Danmark måtte have begået i Grønland i fortiden. En mulighed, som Helle Thorning-Schmidt som statsminister blankt havde afvist. Her hører det også med, at Mette Frederiksen dannede et personligt og varmt venskab med Kim Kielsen og hans kone. Et venskab som Frederiksen overfor Martin Breum har beskrevet som et, »der kommer til at vare mange år, måske resten af vores liv«. Martin Breum beskriver selv indholdet af sin bog som en ’række forrygende historier’, som han har spundet sammen. Og det er ganske rigtigt fascinerende læsning, hvor man bliver ført fra den ene pointe til den anden af og til i så hastigt tempo, at i hvert fald jeg flere gange måtte stoppe op og måtte bladre tilbage for lige at forstå, hvad der egentlig foregik. Historien om Mette Frederiksens venskab med Kim Kielsen er menneskeligt varm og de mulige politiske konsekvenser deraf kan vise sig at være af ganske stor betydning. Men ikke alt er idyl. Et kapitel bærer overskriften: ”En fadæse til to milliarder” og det er en historie fra den absolut sorteste bog: faktisk drejer det sig om den hele 2,4 milliarder kr dyre kontrakt på Thule-basen, som det dansk-grønlandske Greenland Contractors tabte til amerikanske Vectrus i 2014. Hvordan det gik til, er både voldsomt spændende og meget kompliceret både juridisk og politisk, og Breum dykker uforfærdet ned i alle detaljerne. En historie, som helt tydeligt kom bag på Martin Breum selv, kan læses under overskriften ”Danmark bliver en arktisk stormagt”. Den person, der udnævner Danmark til en sådan rolle på verdenscenen er ambassadør Peter Taksøe-Jensen, af Lars Løkke Rasmussen udpeget til at forestå en granskning og udredning af dansk udenrigspolitik. ”Danmark er sammen med Grønland og rigsfællesskabet en arktisk stormagt”, udtalte ambasssadøren til Politiken i 2016 om nogle af sine foreløbige konklusioner. Nogle måneder efter Taksøe-Jensen havde afleveret sin rapport, gav han Martin Breum et interview, og her kom så overraskelsen: Taksøe-Jensen foreslår, at Danmark bistår Grønland og Færøerne med at blive uafhængige nationer, hvis de en dag virkelig ønsker det: ”De kunne være selvstændige, men i en føderation med os,” citerer Breum ham for, idet han også understreger, hvor stor betydning ambassadøren lægger i samhørigheden mellem Danmark og Grønland. Her kan man så også lige huske Breums billede med ’en hajfinne på vej til børnebassinet’. Martin Breums bog giver et fremragende indblik i, hvad der foregår i Grønland netop nu. Det er tydeligt, at han kender Grønland virkelig godt, og han har hele vejen igennem gjort meget for at få alle synspunkter og holdninger med. Selvom stoffet nogle steder er kompliceret, læser bogen nærmest sig selv, fordi indholdet er spændende, og Breum formidler det så godt. Til hjælp for læseren er der bagerst en ’ordforklaring’ – og det er så meget mere nyttigt, fordi Breum udelukkende bruger de grønlandske betegnelser for parlament og regering. Der er også en meget omfattende liste over udvalgt litteratur og links. Der er til gengæld ikke noget stikordsregister, og det kunne jeg godt have brugt! Gyldendal Foto af forside fra forlaget INDSLAGET ER EN GENUDSENDELSE Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
