|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 13-01-2020 Magtfulde mikrober som vi ikke kan undvære KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
I hvert eneste menneske er der omkring 50.000 milliarder bakterier samt et lignende antal vira og forskellige mikroskopiske svampe og hvad mere er: Vi kan slet ikke undvære dem, forklarer Oluf Borbye allerede på en af de allerførste sider i sin og Kristian Sjøgrens bog, som er bygget op i kapitler, der hver især tager udgangspunkt i enten en aktuel problemstilling, der ligger ham på sinde, eller i en samtale mellem ham selv og f.eks. en taxachauffør – deres samtale er bogens første fortælling. Chaufføren starter med at hade bakterier og elske sin lille flaske med håndsprit. Han skulle blive klogere! Den næste fortælling er i form af et møde med en gymnasieklasse, hvor biologilæreren havde haft held med at invitere Oluf Borbye Pedersen til at komme på besøg og svare på alle de sværeste spørgsmål om mikroorganismer. Det er virkelig en engageret og god klasse, som stiller en række helt centrale spørgsmål, som fik nærværende anmelder til at glæde sig til svaret hver gang – klassen var ikke ene om at lære noget den time. Et af klassens første spørgsmål gik på, hvorfor Borbye hele tiden talte om mikrober og ikke om bakterier – ”er det ikke det samme”, spurgte en pige. Nej, det er det bestemt ikke, lød svaret, for udover bakterierne er der både mikroskopiske svampe, og der er vira (herunder de såkaldte bakteriofager) samt bakteriernes ældgamle, fjerne slægtninge, arkæerne. Når man nu læser videre i bogen og næste gang støder på f.eks. bakteriofagerne og ikke lige kan huske den nærmere forklaring på dem fra biologitimen hos 1. g, så er der heldigvis en dejlig alfabetisk ordliste bag i bogen – den kommer jeg tilbage til. Et kapitel handler (kort fortalt) om immunforsvar og hygiejnehysteri – sidstnævnte hysteri skader vores børn, forklarer Oluf Borbye, og indleder med en lille beretning fra sin egen familie, hvor de en lun forårsdag arbejdede med at opgrave og vende jorden i køkkenhaven og samtidig lagde an til en kommende fisketur. Den yngste dreng Nis på tre år fik til opgave at opsamle regnorme i sin lille blå spand fra al den lækre, opgravede muld. På et tidspunkt mente hans far, at spanden måtte være næsten fuld at dømme efter alle de gange drengen havde været forbi med sin spand. Men ak, der lå kun et par enkelte orme og vred sig i lidt tynd jord på bunden af spanden. ”Nis, hvor er alle regnormene?”, spurgte faren. Den treårige så bare op på ham og svarede med et enkelt ord: ”Spist!”. Efter lidt overvejelse fravalgte lægefaderen den nærliggende skadestue ud fra den tanke, at sønnen nok ikke var det første barn i verden, der havde spist lidt jord og regnorme – og han slap da også fra både orme og jord uden at tage skade. Men den historie fører frem til en fortælling om menneskets immunforsvar. Hele dette forsvar bygger på, hvad forfatteren kalder en uddannelse helt tilbage fra fødslen – en uddannelse i, hvilke mikrober, der er gode for os og hvilke, der er skadelige. Vores immunsystem lærer alle de gode mikrober at kende – alle dem, der skal være i bl.a. vores fordøjelsessystem og til gengæld lærer systemet også, hvilke fremmede mikrober, der skal uskadeliggøres. Hvordan immunsystemets fænomenale hukommelse fungerer, forklares sandelig også detaljeret sammen med hele immuncellernes forsvarsværk – og nu forfatteren er i gang, så kommer vi også en tur rundt om, hvordan vacciner fungerer. For øjeblikket er der en stor og stadig voksende interesse for at have ’sunde tarme’ – og hvad man kan gøre for at få og beholde sådanne. Det er samtidigt et emne, som i forbindelse med hans foredrag afføder rigtigt mange spørgsmål til Oluf Borbye. Det handler tit om de såkaldte ’probiotika’, som er ’mere eller mindre levende mikroorganismer, der sælges som kosttilskud’. Han gør opmærksom på, at kosttilskud i modsætning til lægemidler ikke skal gennem en godkendelsesproces. Det eneste krav, der stilles, er at kosttilskuddet ikke er farligt at indtage, og der må ikke reklameres med, at det kan forebygge eller modvirke navngivne sygdomme. Nu er det sådan, at WHO har defineret, at probiotika har positive helbredsmæssige effekter, så det er lovligt at skrive præcist det på produkterne, selvom (og her citerer jeg ordret en kapiteloverskrift) ”PROBIOTIKA SUSER UD AF KROPPEN IGEN UDEN AT VIRKE”. På dette punkt forholder Oluf Borbye sig stærkt kritisk til WHO. Hvad er det så de gode bakterier gør af godt i vores tarme? Jo, et enkelt eksempel, vores egne enzymer fordøjer fint de helt korte kulhydrater, som f.eks. frugtsukker, men kan ikke nedbryde kostfibrenes lange og komplekse kulhydrater. Men minsandten om ikke mange af tarmenes bakterier har udviklet enzymer, som kan klare netop disse kulhydrater og klippe dem ned til mindre molekyler, som kroppen derpå selv kan tage sig af. Et uundværligt samarbejde! Sidst i bogen kommer Oluf Borbye med en seriøs advarsel: menneskeheden er ved at miste en god del af sit mikrobielle arvegods – det sker på flere måder: dels ved usunde kostvaner dels ved umådeholdent forbrug af antibiotika. Der bør laves en Noahs ark for bakterier, argumenterer han for – på samme måde som der faktisk er etableret den internationale frøbank på Svalbard. Hvad er så en sund kostvane? I bogens allersidste kapitel foreslår videnskabsjournalisten Kristian Sjøgren, som har samarbejdet med Borbye om hele bogen, at han kan stille nogle helt konkrete og praktiske spørgsmål og starter med ”Hvad spiser du selv?” Det er et langt og grundigt kapitel, men i virkeligheden har Oluf Borbye allerede fortalt læseren om sin og familiens morgenmad, som (næsten) uden undtagelse udgøres af en grøn grød blendet sammen af gode sager som frisk spinat, ingefær, nødder og meget andet (i alt 13 forskellige sager udover toppings). Den præcise opskrift står selvfølgelig i bogen. Når man har læst bogen, er man blevet meget klogere på mikroberne og ikke mindst deres betydning for os – på godt og ondt. Navnlig godt, for gammelkendte bakteriefremkaldte sygdomme står der mindre om i bogen. Det er fantastisk at blive opmærksom på, hvor meget helt ny viden om de mikrober, der bor i os selv, der er opstået gennem de sidste 15 – 20 år. En forskning, som bogens forfatter har været en meget aktiv og indflydelsesrig deltager i - naturligvis sammen med kolleger i ind- og udland. Her hører det også med til billedet, at fordi kroppens mikrober udgør et ungt forskningsfelt, er der stadig flere spørgsmål end svar – det gælder f.eks. kroniske sygdomme, hvor hver af disse sygdomme tilsyneladende har sine helt egne afvigelser i tarmens mikrobesamfund i forhold til raske mennesker. Men hvad skyldes det, og hvad betyder det? Vi ved det ikke endnu, skriver Oluf Borbye. Med hensyn til svampene er det endnu værre, forfatteren skriver nærmest undskyldende: ”Vores viden om svampene er forholdsvis overfladisk”. Hertil er det kun at forstå, at sådan må det være, når der tages hul på et helt nyt og vitalt forskningsfelt – godt, at nogen gør det! Og godt at det formidles til os andre – det handler jo om os alle sammen. Oluf Borbye Pedersen er læge og arbejder som professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. Han har en meget stor videnskabelig produktion bag sig, og det er i denne sammenhæng relevant, at han har modtaget Forskningskommunikationsprisen fra Uddannelses – og Forskningsministeriet. I denne bog om mikroberne har han som sagt arbejdet sammen med videnskabsjournalist Kristian Sjøgren. Hvis man gerne vil videre med nogle af bogens emner, er der naturligvis omhyggelige referencer til hvert kapitel. En speciel fin gave til læseren er en meget stor og praktisk brugbar ordliste – ikke en eneste gang, hvor jeg slog noget op i listen, blev jeg skuffet. Den er virkelig omfattende – og det er flot af forfatter og forlag, at listen også ligger som pdf på udgiveren, Politikens Forlags hjemmeside – se bare her: https://www.politikensforlag.dk/magtfulde-mikrober/t-0/9788740053074 ordlisten står nederst på siden. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
