|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 09-04-2026 Troels W. Kjær: Træk stikket KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Hjernen skal udfordres - fuldstændig ligesom vores muskler skal bruges, for at bevare smidigheden. Men når det er sagt, så skal man altså huske ’at trække stikket’, for uden pauser går det også galt, pauser er nemlig helt afgørende for liv, kan man læse allerede i kapitel 1. Den første del af bogen er viet til de pauser, som vi kalder søvn, og den skal vi tage meget alvorligt, for alt levende sover - Sammenlignet med alle andre store pattedyr har mennesket stort søvnbehov. Langt op i dette århundrede diskuterede man, om søvn hænger sammen med hjernen - altså om kun dyr med en hjerne havde brug for søvn. Men i 2017 besluttede en gruppe kandidatstuderende ved California Institute of technology at lede efter dyr uden hjerner, som de kunne observere. Valget faldt på en art gople, der hedder Cassiopea. Gruppen hældte så en ladning af disse gopler ned i et akvarium og satte kameraer op, som kunne registrere dyrenes pulsering - den bevægelse, som goplerne bruger både til at bevæge sig med og til at få bytte viftet hen til sig. Det viste sig, at goplerne var klart meget mere aktive, når det var lyst end når det var mørkt. Gopler har ingen hjerne - de er nemlig udviklet for mellem 600 og 700 millioner år siden, altså før de tidligste dyr med hjerne, nemlig insekterne, opstod et par millioner år senere. Så alt levende indstiller sig efter denne planets lyse/mørke timer - har altså en døgnrytme. Døgnrytmen er et livsvilkår for alle levende væsener her på jorden. Der er mange fascinerende oplysninger om søvn: f.eks. har elefanten landjordens største hjerne, men de sover kun ca to timer i døgnet - endda fordelt over flere korte perioder. Eller se nu bare giraffen - den sover endnu mindre - kun omkring 30 minutter i døgnet. Under den dybeste søvn aktiveres hjernens vigtige rengøringsprogram, kaldet ’ det glymfatiske system’ - og der er faktisk tale om en reel oprydning i hjernen, hvor alt det, den har beskæftiget sig med i løbet af dagen, har efterladt bittesmå stumper af proteiner, ødelagt væv og alskens beskadigede celler - alt det skal skylles væk, og det bliver det så hver nat. Det var forskere ved Københavns Universitet, der i 2013 præcist kortlagde disse sammenhænge. De stumper og stykker, vi befries for på den måde, er netop de der, hvis de efterlades, kan give anledning til forskellige lidelser - blandt andet Alzheimers sygdom. Det er i øvrigt også under dyb søvn, at langt det meste væksthormon bliver frigivet i kroppen. Så vi vokser altså, mens vi sover! Hvad så med en lille eftermiddagslur? Den kan være fin, men ikke hvis man er i direkte søvnunderskud, fordi man har sovet dårligt om natten. Det kan man ikke indhente eftermiddagen efter - for så vil hjernen prøve at indhente hele nattens underskud - og man vågner omtåget op med en døsighed, som kan være svær at slippe fri af. Medens bogens første del handler om at være vågen contra søvn, så handler anden del om at være vågen med pauser, ’ vågenpauser ’. Medens alt levende har en døgnrytme, der får alle fra gopler til mennesker til at sove om natten, så er dagens pauser styret af vores, menneskers, behov for at tømme hjernen for input, som der nok aldrig har været mere af end i en storby i dag. Meget peger i retning af, at en tur ud i grøn natur, fungerer godt i en ’vågenpause’. Al natur har en positiv effekt. ’Men skoven ser ud til at trumfe alle de andre’, skriver Kjær, og forklarer, at alle planter udleder mikroskopiske partikler af typen terpener. Mange af dem dufter dejligt og friskt, og det påvirker os positivt. De stoffer er der omkring 30.000 forskellige af - og specielt nåletræer udsender mange af dem. Og en sidste vigtig ting fra en tur i skoven er dens lyde, f.eks. susen i træerne - så gå tur uden musik eller anden lyd i ørerne! Vores vejrtrækning og i den forbindelse også meditation roser forfatteren for den kræver ’ så lidt af os: Intet udstyr er påkrævet. Du kan sidde stille på din stol. Men det kræver fokus’, tilføjer han. Bogens sidste kapitel handler om livets store pauser, og Troels W. Kjær indleder med at fortælle, at han selv er nået til den alder, ’ hvor man begynder at overveje, hvornår man skal gå på pension. ’ Men han behandler i samme forbindelse også orlov og sabbatår. Indtil for cirka 100 år siden var den almindelige opfattelse, at den voksnes hjerne ikke mere kunne udvikle sig. Den opfattelse er heldigvis blevet fuldstændigt tilbagevist, ligesom det også nu er klart, at hjernen har godt af at blive tvunget til at omorganisere sig, blive trimmet, som det formuleres - man kan også sige det sådan: ’use it or lose it’. Hvis man ikke bruger hjernen til kognitive opgaver, ja, så ender det med, at vi ikke kan løse den slags opgaver som at forstå vanskelige artikler, lave beregninger eller anmelde bøger om svære emner! Pensionisttilværelsen må ikke være en overgang til en evig pause og ferie, men en overgang til noget andet meningsfuldt - og nu er det ens eget ansvar at holde hjernen i gang. Troels W. Kjær er hjerneforsker og speciallæge og har arbejdet med emnet for denne bog i mange år - det mærkes tydeligt - der er meget viden at hente i bogen, og forfatteren er god til at formidle stoffet. Men nogle enkelte gange er der altså tale om virkelig indviklede kemiske reaktioner i kroppen, som i afsnittet om ’hjernens små batterier’ - det handler om adenosintrifosfat (ATP). Det er altså ikke helt nem kemi, og et par tegninger og/eller diagrammer kunne have været nyttige. De omfattende henvisninger til kilder i form af omhyggelige noter er et meget fint redskab, hvis man gerne vil videre - der er i alt 241 noter, og jeg testede jo ikke dem alle sammen undervejs, men en del af dem - og ikke en eneste sendte mig hen til en ’lukket dør’, men gav adgang til f.eks. sammendrag (abstract) af afhandlinger. Til gengæld ærgrer det mig, at der ikke er lavet et stikordsregister. F.eks. ville jeg gerne prøve at se noget mere om forekomsten af Alzheimers, som optræder flere steder, men kunne ikke finde tilbage til netop det, jeg havde brug for at se igen. Selv foretrækker jeg altid en trykt bog på papir fremfor lydbog eller ebog - og når den som her er trykt med en tydelig font på dejligt mat papir og samtidig ligger fint åben på opslag, så jubler jeg! Bogen er skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Jeppe Kyhne Knudsen og udkommet på Politikens Forlag 26. marts 2026 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | Lyd: Copyright Radio Update |
|
