FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder - Radio Update
Sendt første gang den: 03-05-2023
Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Undertitlen lyder ”Fra jord til bord” og ”Du skal hverken grave eller så, men bare høste år efter år”, lover forfatteren i et indledende afsnit.

Det lyder forjættende, men hvad er nu en staude? Det er en flerårig urteagtig plante. Det vil sige, at stauden ikke danner ved (’træstof’), og at den visner totalt ned hvert vinterhalvår ofte med tørre stængler strittende op fra bedet. Allerede i februar-marts begynder friske nye skud så at titte op ved siden af stænglerne - og man kan begynde at høste af dem, hvis ellers vi taler om spiselige stauder, og dem er der heldigvis mange af. En staude vil normalt være fuldt udvokset efter tre år, og mange af dem kan leve i adskillige årtier. I en gammel have med mange stauder er jorden om sommeren næsten ikke til at få øje på - dækket helt til af saftige blade og dejlige blomster. Man skal så lige være klar over, at en del stauder er giftige - enkelte endda meget giftige. Dem er der naturligvis ingen af i bogen, men det er i den grad nyttigt, at Anette Hougaard ved hver eneste af spisestauderne gør opmærksom på, hvad den kan forveksles med - og hvilke af dem, der eventuelt er giftige. Det er en god idé (som hun selv gør) at sørge for slet ikke at have nogle af de giftige arter i samme bed, som de spiselige - specielt, hvis der er børn på grunden.

I bogen kan man dykke ned i 20 spisestauder, læse om deres oprindelse og historie og endda få opskrifter til hver enkelt af dem. Forfatteren har arbejdet som naturvejleder og underviser - og så driver hun en lille planteskole, som sandelig hedder ’Spiselige Stauder’.

Krydderurter, asparges og rabarber - de er eksempler på stauder, spiselige stauder! Men de er nu ikke blandt dem, der af forfatteren medtages til grundig gennemgang. De 20 omhyggeligt behandlede stauder inddeles i to cirka lige store grupper. De ’milde stauder’ og de ’aromatiske stauder’. Her kommer så et par eksempler:

Bredbladet klokke, Campanula latifolia, findes mange steder både rundt omkring i den vilde natur her i landet - og i vores haver. Selvom den også findes i en hvidblomstrende variant, så kender vi den mest på den dejlige blålilla farve på klokkerne. Det er en stor familie, klokkefamilien, og vi introduceres til en række af dens medlemmer - alle sammen spiselige - både blomster, blade og rødder. Til gengæld råder Anette Hougaard til, at man ikke med det samme spiser af en campanula købt i en hvilken som helst planteskole. Det er bedst at vente til året efter, man har plantet den, hvis ikke man er sikker på, at den er dyrket uden anvendelse af pesticider. Når man først har den stående i haven, vil den villigt sprede sig - sidst på sommeren dannes der en lille kapsel med frø i blomsterbunden - og frøene er så små, at de nærmest er usynlige. Hvis man kan fange dem alligevel og vil vælge et sted at så dem, så skal man bare sprede frøene ovenpå jorden og fugte dem med mellemrum - man skal ikke dække til med jord. Den bredbladede klokke findes over store dele af verden, og forfatteren skriver smukt om sine oplevelser i Grønland med vidtstrakte blå tæpper af dens blomster i dalene. Hun har endda fået serveret en vidunderlig blå dessertsauce af grønlandske klokker. En sauce, skriver hun, som kræver et virkeligt stort arsenal af klokkeblomster! Opskriften her er på en klokketærte. Bunden er så vidt jeg kan se, en ganske almindelig tærtebund, og jeg ville måske bare købe en færdig dej i supermarkedet. Men fyldet! Det består af klokkeblade, klokkeblomster og -rødder. Hvis man har travlt, kan man måske springe rødderne over - de skal naturligvis vaskes grundigt. Desuden skal der grønne løg i, æg, muskatnød, ricotta og så lidt salt og peber. Derpå beskrives udførligt, hvordan og navnlig hvor længe klokkedele og løg skal behandles, inden æggene pisket med ricotta og krydderier hældes over og hele herligheden bages i ovnen. Bredbladet klokke er et eksempel på ’en mild spisestaude’.

Det grønne løg, som Anette Hougaard anbefalede som krydderi i klokketærten, kaldes Kantet løg, Allium senescens, og er et af eksemplerne på aromatiske stauder. Dette løg er lidt større end purløg og har kraftige, brede, snoede blade og flotte lilla blomster - det hele kan spises - også løget, men så får man jo ikke flere planter det følgende år, så det er en dårlig idé. Alliumslægten er kæmpestor og rummer 5-700 arter, og nogle af dem kan krydse sig med andre arter, og der kan opstå hybrider eller blandingsarter, og mange af dem igen ligner hinanden, men de er altså alle sammen spiselige. Men (og her skal man lige spidse ører og opmærksomhed) der findes en anden slægt, hvis underjordiske del også er et løg, nemlig tulipanslægten, som rummer masser af arter som tulipan, påskelilje og vintergæk. Disse arter er allesammen giftige, men fordi deres løg ikke lugter af det, vi i køkkenet kender som løg, er det ikke svært at undgå forveksling. Forfatteren nævner et væld af alternativer til kantet løg: purløg, ramsløg og ganske almindelige hvidløg. - alle sammen arter af alliumslægten - med kraftig løglugt. Sjovt nok findes netop kantet løg ikke vildt i Danmark, men er let at skaffe, fordi den ellers er ret udbredt i Europa. Når man først har den i sin have, formerer den sig fint nok ved korte rodskud med nye løg, men frøformering går mindre glat. Og så er der endelig opskriften eller rettere opskrifterne, først løgpizza! Den ser vildt lækker ud, og ikke mindre den næste: pasta med tomatsovs (og masser af løg) og med skotsk lostilk - den måtte jeg slå op…..

Gennemgangen af de 20 spiselige stauder afsluttes med alt, hvad man behøver for at komme i gang. Hvordan opbygger man et bed? Hvad gør man for at sikre alle stauderne gode vækstbetingelser - her beroliger hun læserne med, at alle de i bogen nævnte planter vil klare sig fint i ganske almindelig havejord. Der er også lidt om placering af planter i forhold til verdenshjørner - og hvordan det er bedst at luge og gøde og min favorit: et kort, men meget nyttigt afsnit om arter og sorter, som er undergrupper af en art. Hvorfor og hvordan fremavles nye sorter, hvordan navngives de, og hvilke problemer kan krydsning mellem forskellige sorter give.

Det er en nyttig, inspirerende og grundig bog Anette Hougaard Nielsen her har skrevet, og det holder (næsten) stik, at staudebedet er ’forrygende nemt at passe’, som det på en af de første sider stilles i udsigt.

Bogen er på 143 sider, og alle de mange smukke og relevante fotos er (med kun to undtagelser) taget af forfatteren selv. Den er udkommet på Muusmann Forlag.

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder




Genbrug sten, træ, gamle krukker og meget mere i din have




Vildskab i haven




Kun en tåbe frygter ikke haven




Den kriblende have


Nordens Flora fra for 400 millioner år siden til i dag
KULTUR & FORBRUG:
Hvor mange planter mon der er i Norden? Hvis du vil vide det, så findes svaret i Bo Mossberg og Lennart Stenbergs bog Nordens Flora, som er oversat til dansk af Jon Feilberg.

Håndværkere lærer at tænke på japansk
ERHVERV:
– Virksomhederne fortæller, at de bagefter er gået videre med nye løsninger. De er begyndt at se ind i deres eget maskinrum og er selv blevet i stand til at forbedre. Og når jeg hører det, så ved jeg at det har været en succes. Sådan fortæller konsulent i Dansk Håndværk, Mads Okking om de seneste måneders erfaringer med virksomheder, der har været med i Dansk Håndværks Lean Construction forløb.

- flere interviews om emnet

Pekka Halonen - Finland kalder
KULTUR & FORBRUG:
Museum Ordrupgaard

Udstilling af 85 værker 4/9 2026 - 10/1 2027 - og et smukt og informativt tilhørende katalog.


- flere interviews om emnet



Nis Langer Primdahl: Kedsomhed
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

”Kun dumme mennesker keder sig”, sagde forfatterens morfar


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Salget af varmepumpertilbage på normalen

KORT NYT
Troen på fremtiden vokser hos landets mindre virksomheder



Martin Krasnik: Den skinnende by
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Frihed i det 21. århundrede, sådan lyder undertitlen.


- flere interviews om emnet


Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser 6
KULTUR & FORBRUG:
Det lyder så dejligt med alle de muligheder for oplevelser med tog både i nær og fjern. Men hvad koster det? Hvordan kan man få de billigste gode billetter - og der er virkelig massive forskelle i priserne at komme efter. Og hvis noget går galt, hvad er så mulighederne for kompensation - alt det gennemgår Nanna Hyldgaard Hansen i denne sjette og sidste udsendelse i rækken om togrejser

Foto_Jesper Voldgaard


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Håndværkere drukner i byggeaffald

KORT NYT
165 millioner til ny uddannelse af håndværkere



Seier – et roadtrip. En bog om Saxo bank.
ERHVERV:
- I valutahandel er der kun en eneste, man kan skyde skylden på, hvis det går ad helvede til, og det er en selv, lyder det i starten af Hanne Sindbæks bog.

- flere interviews om emnet



Mange små virksomheder overlever ikke til næste generation
ERHVERV:
SMVerne er for dårlige til at forberede sig på ejerskifte. Når pensionsalderen nærmer sig, viser det sig alt for ofte at virksomheden ikke kan sælges. Det betyder tab af både arbejdspladser og skatteindtægter.

- flere interviews om emnet



Kom med en tur i den nye Tesla model Y
ERHVERV:
Alting virker ret nemt, men man er gået lidt på kompromis med enkelte ting, mener Søren Clauding, der her tager både en opladning og derefter en tur i den nye bil.

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Skal der Italiensk mad i dine danske gryder






Henrik Vilain og Ingo Schauser: Løg






Efter ferien: Indkøbsguide til de lokale etniske butikker


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Som leder skal du vise medarbejdere tillid


Skal du som leder have dine medarbejdere til at yde mest muligt, må du vise, at du har tillid til dem. Her får du opskriften på tillidsbaseret ledelse.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Når motivationen er i top stiger produktiviteten
Ledelse handler om at motivere. Når det sker smitter det af på virksomhedens bundlinje, fortæller forfatteren til bogen Motivation og Ledelse.....


Sådan skal du lede dine medarbejdere når de arbejder hjemmefra
ERHVERV:
Når dine medarbejdere arbejder hjemme skal du som leder skal du lære at være leder på distancen. Hør hvordan du bedst løser den udfordring, bevarer dit lederskab og motiverer dine medarbejde....


SMVere skal lære at stærk ledelse giver bedre forretning
ERHVERV:
Uanset om en virksomheden vil vokse eller blot trives i den størrelse den har, så er en vedholdende og målrettet ledelse grundstenen for om det lykkes. Derfor sætter en række ledere fra dans....


Mine ansatte syntes det var fedt, at jeg tog det kursus
ERHVERV:
Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer med en fagligt dygtig ....

Chefen drukner i e-mails
Konstant fyldte indbakker hører til hverdagen for de fleste ledere. Men en stor del af de e-mails, som de modtager, er slet ikke relevante for chefjobbet. ....

Når ledelsen kommer på afveje


FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Den store bog om små haver






Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder






Genbrug sten, træ, gamle krukker og meget mere i din have


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 11/9 - RADIO DER GIVER MENING


Lunt efterår i vente for aktiemarkederne
ERHVERV:
Konflikten i Mellemøsten præger verdensøkonomien, men er der fortsat god grund til optimisme, når det gælder udviklingen på de globale aktiemarkeder.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Tobias Schmidt Hansen: Nødder og frø
Sundhed i en håndfuld, lyder undertitlen, og det er netop en af forfatterens pointer, at lige en daglig håndfuld af frø og nødder vil give et boost til helbredet. ....


- mere om dette emne



Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal vi denne gang høre om en barnevogn, et stearinlys og et stykke papir, som gjorde danske lamper internationalt kendte.....


- mere om dette emne



Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser 4
MAGASIN:
Hvis man ikke vil for langt væk fra Danmark, så er der mange gode muligheder i vores nabolande, fortæller Nanna Hyldgaard Hansen i denne fjerde udsendelse, som fokuserer ....


- mere om dette emne



Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water
ERHVERV:
Første september 2022 var det præcist 50 år siden, at Kurt Skov åbnede et lille firma, der viste sig at vokse sig til noget meget større.....


- mere om dette emne



Caffe latte-reglen: Sådan bliver du milionær
ERHVERV:
Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær. Sådan lyder løftet på forsiden af Lene Nording-Grooss og Jon Sigurd Wegeners bog.....


- mere om dette emne


Håndværkere kæler for vores kæreste eje
Vi elsker de danske møbelklassikere og det håndværk, der ligger bag. Hans Jørgen Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl er blot tre af de mest kendte eksempler på danske møbeldesignere, der er så moderne, som de måske nogen siden har været. Og det giver nyt liv til et traditionsrigt håndværk.

...


- mere om dette emne



Barcelona og det ukendte Nordspanien
Lyt med, når Radio Updates magasinredaktør Hanne Bærentzen går på opdagelse i rejsebøger om Spanien. Det handler både om det romantiske Barcelona og om den praktiske guid....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Sådan gør du en fødevare til et brand






Hjemmelavet is går aldrig af mode






En sommerret: Da Napoleon opfandt Kylling Marengo

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER